Da jeg var 24 år, gik jeg fra at være fuldt seende til fuldt blind. Det ændrede hele mit liv — også min måde at være sammen med dyr på.
Jeg har altid haft dyr tæt på mig, og heste har været en stor del af mit liv. De to heste, I ser her, har vi selv avlet og selv tilredet. Men de har faktisk været væk fra mig i otte år. I den periode stod de i Sverige — og i mellemtiden mistede jeg synet.
Da jeg begyndte at drømme om at få hest igen, kom der mange tanker og bekymringer. Kan man overhovedet have hest som blind? Hvordan gør man det sikkert? Kan jeg stadig skabe den relation, jeg havde før?
Det jeg fandt ud af på min egen rejse var, at jeg havde mistet min kontrol. Jeg kunne ikke længere være sammen med dyrene på den måde, jeg havde lært gennem mit syn. Alt det, jeg før navigerede efter, kunne jeg pludselig ikke bruge længere.
Og det tvang mig til at begynde at lytte til noget andet.
Ikke til alt det udenom mig — men til det, der var inde i mig.
Jeg uddannede mig senere som dyretelepatør, og her gik det virkelig op for mig, hvor meget dyr kommunikerer gennem energi, kropssprog og følelser. Mange forsøger hurtigt at træne problemer væk eller finde en løsning her og nu. Men ofte overser vi det vigtigste spørgsmål:
Hvad prøver dyret egentlig at fortælle os?
Da jeg begyndte at arbejde med relationen frem for kontrollen, ændrede det alt for mig. Især fordi jeg ikke længere kunne navigere visuelt.
På uddannelsen arbejdede vi meget med personlighedstyper hos dyr. Jeg oplevede, hvordan dyr ofte vælger os af en grund — og hvordan deres personligheder spejler noget i os selv.
Hesten her, Santos, har det man kalder en "kongeenergi".
Han er et legebarn, sensitiv og utrolig bevidst om relationer. Hvis jeg kommer ind med usikker energi eller uden tydelig retning, så skrider han bare. Ikke fordi han er uartig — men fordi han mærker, at jeg ikke er tydelig nok.
Måske kender du det selv: En hest der går foran, maser på, flytter sig under strigling eller virker som om den "ikke gider høre efter".
Før kunne jeg blive frustreret over det. I dag smiler jeg faktisk lidt, fordi jeg ved, at han reagerer på min energi.
Jeg husker især en episode fra sommer, hvor Santos var kommet ud af folden. Han stod bare roligt oppe på marken og kiggede ud over det hele. Da min mand gik op for at hente ham, vendte Santos sig nærmest om som om han sagde:
"Ja… I havde jo ikke gjort jer umage nok med hegnet."
Og det var netop dét, der var så interessant. Han løb ikke væk i panik. Han stod bare stille og observerede.
Det siger meget om hans personlighed.
Han er ikke usikker. Tværtimod hviler han utrolig meget i sig selv og har et kæmpe overblik. Samtidig lærer han os utrolig meget som familie. Han guider os konstant til at blive tydeligere, mere rolige og mere nærværende.
Det er dét, jeg elsker ved at arbejde med dyr og personlighedsprofiler.
For når vi begynder at forstå dyrets energi og personlighed, sker der noget helt særligt i relationen.
Det er også noget af det, jeg arbejder med i mine telepatier og sessioner med kunder. Her laver jeg blandt andet en screening af dyrets energier og personlighedstype.
For vores dyr spejler os mere, end vi tror.
Når jeg er helt rolig, så er Santos også helt rolig.